Fredag 2/4-2004 Guyana

Efterhånden som vi kører ud af George Town, bliver der mindre befolket og den asfalterede vej hører op. Der går ikke lang tid, før vi må erkende, at hovedparten af befolkningen i Guyana bor langs kyststrækningen, og at det kun er det oprindelige folk, som lever i den tætte jungle, der kendetegner det sydlige Guyana.

Midt i junglen gør vi stop ved et lille

indianersamfund, hvor indianeren med det engelskklingende navn Peter, sammen med sin familie har opført en restaurant, hvor forbipasserende og rejsende på vej til og fra den brasilianske grænse i syd, kan stoppe for at få slukket tørst og sult.

Vi stopper også og falder hurtigt i snak med flere af stammemedlemmerne, som inviterer os til at overnatte. Vi tager straks imod tilbudet.

Det er interessant at være her, for der er meget at kigge på i det lille samfund og alle taler perfekt engelsk. Vi nyder, at vi atter kan kommunikere med vores omgivelser uden problemer!
Småbørn løber omkring og leger, på pladsen foran de traditionelle runde huse bygget af træ og strå. Kvinderne sidder og småsludrer, mens de ammer og pusler de nyfødte. Der er hyggeligt blandt indianerne.