Vi finder dem snart, men…

De to store træ kanoer er fulde af vand. Desuden er jeg allerede fuldt ud overbevist om, at de næppe vil kunne bære bilens vægt. I maleriske billeder forestiller jeg mig, hvordan kanoerne vil knække midt over, tage voldsomt meget vand ind eller pludselig synke midt ude i floden, hvorefter bilen vil lande på bunden af den mudderbrune dybe flod!

Poul er dog ikke så pessimistisk, han ser altid lysere på tingene, så efter nogle minutters moden overvejelse, får han overtalt mig til, at vi skal forsøge.
Der går ikke lang tid, før alle har fundet ud af, at vi vil over floden med bilen. Rygtet går som løbeild gennem den lille by, og inden længe dukker ejeren af kanoerne op. Vi får aftalt en pris og han går i gang med at klargøre kanoerne, mens en

stadig større skare af nysgerrige mennesker samler sig for at se, hvordan det vil gå.

Liter efter liter bliver tømt ud af kanoerne, der langsomt hæver sig og inden længe virker det mindre faretruende. En påhængsmotor bliver monteret og to ramper bliver lagt klar, så Poul kan køre bilen ombord.