og prædikanterne bor. Såvel udvendigt som indvendigt er de dekoreret med religiøse malerier i okkergule farver.

En nonne kommer hen og tager imod os. Hun er gammel og rynket, men hendes håndtryk er fast og kraftigt. Hun har blå smilende øjne og virker glad for at se os. Hun taler tysk, og mens hun viser os rundt i Guds hus, fortæller hun, at hun oprindeligt er fra Østrig, men nu bor og lever her i kirken.
Kirken er mørk og der lugter af flagermus ekskrementer. Men alle træfigurerne og de smukt udskårne søjler er besøget værd.

Vi takker nonnen, og fortsætter rundt på missionær-ruten for at se de andre kirker.