Lørdag 10/1-2004 Vi er inviteret til børnefødselsdag hos Leilas niece, Nicole, der fylder tre år. Hun viser sig hurtigt at være en høflig, køn og charmerende lille pige. Vi bliver præsenteret for Leilas familie, får serveret burgers og cola i haven sammen med alle de andre gæster, inden alle rykker sammen indendørs. Der er festligt pyntet op i den ene stue med farvestrålende balloner, papirknallerter, små festhatte og en mægtig fødselsdagskage, der fylder et helt spisebord! Alt lys bliver slukket og det lille stearinlys i kagen, der forestiller et tretal, bliver tændt. Alle klapper og synger fødselsdagssang for Nicole, så bliver lyset pustet ud, og det elektriske lys bliver atter tændt. Men inden kagen kan spises, skal alle have taget billeder med fødselsdagsbarnet ved siden af den |
flotte kage, også Poul og Jeg. |
![]() |
![]() |