Fredag 31/10-2003

Via email hjemmefra har vi fundet ud af, at Pouls fætter Helge flere gange har været i det sydlige Chile for at bygge styresystem til en stor fiskefarm.
Farmen skulle være placeret mellem byerne Ensenada og Patrohue og have den mægtige vulkan Osorno som udsigt.

Vi sætter kurs mod området overbevist om, at sådan et stykke fiskefarm finder vi nemt.
Da vi ankommer til Ensenada bliver vi slemt overrasket, for byen viser sig at være hurtig overset. Den består af ganske få huse, en lille skole og en politistation, som alt sammen er lokaliseret i et vejsving. Længere henne ad vejen finder vi en tankstation, men der er ikke skyggen af fiskefarm at se.

Vi får øje på en lille trin mand i store gummistøvler og orange regnfrakke, han ligner én, der kunne arbejde på en fiskefarm, så vi beslutter os for at spørge ham om vej til farmen.

Men ak, manden er kok ikke fiskeavler, og han forklarer os, at der i området findes mange farme. Efter en kort samtale får vi lokket kokken til at vise os rundt til farmene, og inden længe holder vi ved den rigtige ”Piscicultura”, som kokken kalder det.
Desværre er den rette person ikke tilstede, han er i Puerto Montt, så vi kan ikke komme ind og se farmen.

Kokken kan se, at vi er skuffede, og om det er for at rode bod på vores mislykkede besøg ved fiskefarmen eller af ren og skær venlighed, at han inviterer os med hjem, ved vi ikke, men kort tid senere sidder vi i hans lille køkken og spiser

Klik her for at komme til forrige dag

Klik her for at komme tilbage til kalenderen

Klik her for at komme til næste dag