Onsdag 29/10-2003

Området ved vulkanen Villarica er utrolig smukt. Bjerge tæt beklædt med nyudsprungne lysegrønne træer og vilde brusende floder præger området.
Vi er atter på farten, og har valgt de mindre befærdede uasfalterede skovveje frem for den store hovedvej. Skovvejen snor og bugter sig af sted gennem nationalparken ved foden af vulkanen, men pludseligt stopper vejen.

Den ellers så solide træ konstruktion, som skulle danne bro over floden er styrtet sammen. Vi kigger lidt på problemet og bliver enige om, at vi nemt kan køre gennem floden.
Men ikke alt går som præsten prædiker, og inden vi ved af det, sidder vi kønt i suppedasen. Trods 4x4 spinder hjulene rundt på de fedtede sten på flodens bund, for vi har ikke differentialespærring!

Poul må ud i det iskolde flodvand, som kommer direkte fra de sneklædte bjergskråninger, for at flytte sten, lægge træbjælker under dækkene, grave m.m., men intet hjælper.
Langsomt graver vi os længere og længere ned i flodens bund.