Da vi trætte og forpustede når toppen, vælter den sulfatholdige røg fra krateråbningen os lige i hovedet. Luften er tynd, vinden kold og stadig tiltagende, det er svært at få luft!

Vi bliver ikke længe, der er koldt på toppen, men vi når alligevel at se, hvordan rødglødende flydende lava eksploderer flere meter op i luften

for at lande på indersiden af kratermundingen, hvor den hurtigt stivner og bliver sort.

Vi begynder nedstigningen. Poul har vanvittigt ondt i benene og kan ikke løfte venstre ben. Kramperne i lårene er blevet værre, så han kan ikke følge tempoet, som de andre i gruppen sætter. Jeg bliver hos ham og kommer med