Mandag 27/10-2003

Iført overtræksbukser, jakker, huer, vanter, metal pigge på skistøvlerne og isøkser sætter vi os forventningsfulde tilrette i skiliften, der skal føre os fra 1.400 meters højde op til 1.800.

Efter en kort pause starter vi opstigningen. Vi går på rad og række som i gåsegang i hælene på vores guide. Vulkanen er dækket af sne, og det er strengt nødvendigt, at vi går tæt sammen.
Skistøvlerne er tunge og klodsede at gå i, og den megen sne gør det endnu hårdere. Vi må zigzagge os opad, stigningen er for stejl til, at vi kan gå i en lige linje.

Langsomt men stødt går det opad. Af og til gør vi korte stop for at trække vejret og nyde den storslåede udsigt af landskabet under os. Det er så smukt, at vi næsten taber vejret helt. Store lysegrønne bakker ligger for foden af vulkanen side om side med dybblå bjergsøer, i det fjerne kan vi skimte endnu tre snedækkede vulkaner, der rejser sig i horisonten.