Søndag 28/9-2003

Vi trænger til at få bilen vasket og ikke mindst få den støvsuget. Sidst vi kørte i den, måtte vi flere gange stoppe og åbne døre og vinduer for at lufte ud, da jeg ikke kunne få luft på grund af støj! Støvet væltede frem fra revner og sprækker, og når vi tændte ventilationssystemet, stod store støvskyer ud i hovedet på os…

Ved vaskehallen falder jeg i snak med en lokal skolelærerinde, hun taler ret godt engelsk, hvilket efterhånden har vist sig at være tilfældet flere steder her i Argentina. Hun fortæller om de problemer befolkningen i Argentina står ansigt til ansigt med, alle kan mærke den økonomiske krise, der fortsat spøger i kulissen.
For blot få år siden var den argentinske Peso en til en med den amerikanske dollar. Nu skal der bruges tre Pesos til en dollar. Priser for fødevarer

er naturligvis ikke faldet, ligesom lønnen ej heller er steget. Lærerinden fortæller, at hun tjener sølle 700,- Pesos pr. måned ved et fuldtids job, hvilket er under 2.000,- kr.
I husleje må hun og hendes mand betale godt halvdelen af hendes indkomst, ligesom udgifter for telefon og gas er tårnhøje, da den tidligere præsident har solgt stort set alle offentlige ”virksomheder” til udenlandske investorer.
Da jeg spørger til fremtiden, smiler lærerinden. Hun fortæller, at de for godt fire måneder siden valgte ny præsident, og at det siden er gået bedre, -eller i hvert fald ikke værre, som hun fortrøstningsfuld siger.
Jeg er målløs, tænk at folk stadig kan smile, være venlige og fortrøstningsfulde trods det, at de sidder solidt placeret i en mega økonomisk krise, der fortsat truer med at føre Argentina statsbankerot! Et stort og frodigt land, der for blot fem årtier side var et af verdens rigeste!!!