Fredag 29/8-2003

Ikke langt fra Caraz dækker store hvide snemasser de høje bjergtinder, og får os til at tro, at det er vinter.

Vi har i dagevis gået og kigget på de hvide tinder fra landsbyen og er nu blevet enige om, at vi må en tur derop. Poul har det bedre så med ham bag rettet går det ad små snævre uasfalterede bjergveje opad.

Det er flot og fredfyldt at køre her i bjergene, hvor bønder i traditionelle klædedragter arbejder i marken, mens små børn løber omkring og leger.

Langsomt men stødt stiger vi, for til sidst at finde os selv ved foden af det enorme snedækkede bjerg. Vi kan ikke komme videre. Vejen ender bogstaveligt talt i en turkisblå bjergsø.

Vi bliver ved søen og nyder stilheden og udsigten for en stund, inden vi atter sætter kursen tilbage mod Caraz.