Lørdag 2/8-2003

Kun et stenkast fra Panamerica Highway finder vi ruinerne fra en tempelbygning, der tilhørte en af Perus tidligere kulturer.
Desværre er selve templet meget medtaget af vind og vejr, men den ydre tempel mur holder sig endnu flot.
På muren er indgraveret op til to meter høje figurer, der forestiller krigere med økser og knive i hænderne. Det ser flot ud, og det virker åbenlyst tydeligt at templet har været et af det mere betydningsfulde.

Desværre er der ikke meget information at finde, der forklarer om folket, som i tidernes morgen byggede templet, om templet eller om dets betydning.
Så vi må nøjes med at nyde synet af indgraveringerne og gætte os til resten.

Foto1-02-08-2003.jpg (18086 bytes)

Klik her for at komme til forrige dag

Klik her for at komme tilbage til kalenderen

Klik her for at komme til næste dag