Mandag 14/7-2003

Vi har det alle mere eller mindre godt i dag. Martin og Poul har tømmermænd, Daniella er træt og jeg kan næsten ikke få luft. De sidste mange dage har jeg hostet. Jeg havde håbet, at det ville gå i sig selv, men det er kun blevet værre.

Poul insisterer derfor på, at vi skal på hospitalet, og sammen med vores to nye venner begiver vi os af sted.

Der er godt 300 kilometer til Arica, der ud over at være grænsebyen mellem Chile og Peru også er den nærmeste større by, hvor der er hospital.

Da vi sidst på eftermiddagen når frem, må vi vente to timer på at komme til at se en læge.

To timer på en skadestue, hvor der ikke er mulighed for at sidde, da der ingen stole er, er lang tid. Ingen taler engelsk, og ting tager den tid ting tager!

Endelig kommer vi til. Lægen lytter mig på lungerne, og før jeg får set mig om, er jeg anbragt på en båre, med iltmaske på. Sygeplejersken skruer ilten op på 7 liter /minut. Blandet medicin