Vi krydser i udkanten af den turkisblå sø, der er halvfrossen, og er kort tid efter på vej til Chile.

Grænseformaliteterne i Bolivia går let. Vi får ordnet custom og immigration hurtigere end vi kan tælle til ti. Men der er ingen kontrol ved den Chilenske side!
Vi undrer os lidt, men bliver enige om at fortsætte.
Efter yderligere 5-6 kilometer på bombede offroadveje når vi til en mest perfekte store og bredde asfalterede vej vi længe har set.

Vi drejer ind på vejen og sætter kurs mod San Pedro de Atacama en lille landsby i verdens syvende største ørken.
Fra Laguna Verde i Bolivia går det stejlt nedad. Vi falder og falder, mere end 2.000 meter på blot en halvtime, vi føler det som at flyve af sted. Det virker helt mærkeligt efter dage på dårlige veje igennem ørkenen. Efter 50 kilometer er vi med et

fremme ved San Pedro, hvor custom og immigration holder til.
Vi kan ikke helt forstå det. Tænk at vi er kommet 50 kilometer ind i Chile, uden at være blevet tjekket.
Men Custom og immigration i San Pedro tjekker nu ikke meget. Vi får indrejsestempler i vore pas og i bilen papir, og så er vi i Chile!