han kan koge vand til kaffe og til at
hælde over den frosne dieselindsprøjtning i bilens motor, står jeg op.
Jeg finder brød og marmelade frem, men de er ligesom vandet og alt andet fra vores bil
frossent.
Det gør ondt i fingre og tæer, vi
skiftevis hopper på stedet og går frem og tilbage foran bilen, for at holde varmen. Men
at hoppe rundt i 4.600 meter højde er i sig selv noget af en udfordring.
Med jævne mellemrum forsøger vi atter
at starte bilen, men batterierne nægter at yde deres del. De er fuldstændig døde.
Til sidst indser vi, at vi er nødt til at vente, til solen stiger op bag bjerget og
rammer solcellerne. På den måde kan vi få strøm til bilens batterier ved at koble
solcellebatterierne til bilmotoren.
Tiden snegler sig af sted, mens vi
begynder at |
pakke sammen og gøre os klar.
Morgentoilettet bliver så som så, for der er drivis i vores vaskevand, og
tandpastaen er frossen!
Endelig langt op ad formiddagen har vi
strøm nok på batterierne og kan starte.
Jublende glade sætter vi os ind bilen og er snart efter på farten.
Det første stykke tid har bilen ingen
trækkrafter, men langsomt som motoren bliver varm kommer de.
Landskabet, som vi kører i, er ganske
bjergtagende. Vi er omgivet af høje majestætiske bjerge, der næsten alle som en har
smukke sneklædte toppe. Mellem de majestætiske bjerge åbner landskabet sig på de mest
fascinerende måder. Det ene øjeblik befinder vi os i stenørken, næste nu kører vi
rundt og kan betragte smukke |