Tirsdag 8/7-2003
Solen skinner, himmelen er blå, og
luften er frisk. Det er på tide at komme videre, men de mange kilometer på saltsøen,
har tæret gevaldigt i vores dieselbeholdning, så vi har blot tilbage at håbe, at vi kan
købe diesel i den lille landsby San Juan, som vi har planlagt at passere på vores videre
færd mod det øde og golde sydvestlige hjørne af Bolivia.
I San Juan bliver vi mødt af øde og
forladte grusveje, der udgør gaderne i den lille by. Der er ikke en levende sjæl at se.
Sand og støv blæser i små hvirvelvinde, og jeg har svært ved at se, hvor vi skal få
diesel.
Vi kører rundt i byen og kigger
undersøgende efter en benzinstation i samtlige af de små snævre gader. Men end ikke
dampene fra benzin når |
vores næse!

Endelig ser vi liv i gaden. En gammel
gubbe sniger sig langs en husmur. Vi når at stoppe ham, og får at vide, at vi skal finde
den lille købmand ved navn Amigo, der har de benzin! Om de også har diesel kan vi blot
håbe på.
Vi finder købmanden, og kan
konstatere, at heldet er med os. De har såvel benzin som diesel. Vi går |