forsvinde, inden vi får fundet kameraet
frem. Lidt ærgerligt, men på den anden side, så er det vel også på tide, at vi lærer
at se på tingene uden altid at skulle kigge gennem en kameralinse!
Med et ser vi en stor fed slange på
lidt over 2 meter. Den er i færd med at krydse vejen. Vi stopper bilen og løber ud for
at kigge nærmere på den. Slangen krøller sig sammen instinktivt sammen og ligge klar i
forsvarsposition, klar til at angribe!

Vi trækker os lidt væk. Vi skal ikke
bides, og slet ikke af en klapreslange, som vi snart efter |
opdager at det er, da den begynder at rasle med sin hale.
Vi kigger betaget, mens vi taknemmelige taler om, hvad søren vi skulle have gjort, hvis
den havde angrebet os.
Vi lader klapreslangen tage flugten, og inden længe har den gemt sig i den høje græs
ved vejkanten. Den er som sunket i jorden, vi kan slet ikke få øje på den! Èn ting er
sikkert. For eftertiden tisser jeg på vejen og ikke i grøften, hvis naturen kalder, mens
vi kører! |