Lørdag 14/6-2003

Det er mærkeligt at skulle videre. Nu har jeg vænnet mig til byen, og skønt her ikke er meget at lave, er her alligevel rart at være. Damen på vores hotel har indfundet sig med, at Poul ikke taler spansk, og er holdt op med at stå udenfor vores vindue og tale som et maskingevær til ham, restauranterne på byens hovedgade serverer lækker og meget billig mad, så hvad mere kan vi ønske os?

Alligevel er det ved at være på høje tid at komme videre. Men tanken om at skulle tilbagelægge godt 450 kilometer på uasfalterede, støvede og ujævne veje, hvor vi ikke kan forvente en gennemsnitshastighed på meget mere end højst 25km/t, er ikke ligefrem opmuntrende.
Poul glæder sig, han elsker de små veje, hvor eventyret venter lige om hjørnet!

Vi begiver os af sted, og efter blot en time på vejen, ser vi pludselig noget, så jeg må medgive ham, at det er vildt interessant at køre her.

En halvstor teenager kommer gående i vejkanten med et kattelignende dyr i armene. Poul stopper straks op, for han har set, at katten ikke er en almindelig kat!
Vi stiger ud af bilen og taler lidt med drengen. Han fortæller, at katten er en Jaguar unge på blot én