jordlod.
Nu har folk fået rent vand og toiletter, men hele strukturen i samfundet er ødelagt. Alle må indskrænke sig og har nu mindre grundareal omkring husene. Der er blevet langt til markerne, og der er opstået problemer blandt beboerne. Folk er irriterede på hverandre over at naboens gris ødelægger deres urtehave, naboen ikke holder sit jordlod flot og ryddeligt, naboen stjæler appelsinerne fra frugttræerne, naboen larmer, naboen har flere materielle ting end en selv, ect.

Folk har nu boet tæt sammen i lidt mere end et år, og de går så småt hinanden på nerverne.

Landsbyens ældste, en mand på 72 år, vil ikke opgive sit gamle hus. Han bor godt nok i landsbyen hos sin søn, men af og til når det hele bliver for meget af det gode, tager han af sted til sin gamle hytte og kommer først tilbage dage eller

uger senere, når han atter gider at være sammen med de andre.

Gunilla underviser i engelsk på den lille skole. Og hun viser os skolelokalet. Der er indrettet med gammeldags skolebænke, tavler og plakater. Desuden har skolen også et solcelleanlæg med batterier. Det er der for resten flere af i byen.
Blandt andet bliver et solcelleanlæg brugt til at skaffe strøm til tv`et og videoen, så beboerne kan se Rambo og Harry Potter på video!

Det er første gang, at vi med egne øjne har mulighed for at se og høre om forskellige hjælpe-projekter, og vi kan ikke andet end ryste på hovederne, af det vi ser.
Alle de gode intentioner, som hjælpeorganisationerne kommer med, hvor ender det hele? Hvem hjælper vi, ved at blande os? Hvorfor gør vi det –er det for deres eller måske