Søndag 8/6-2003
Ikke alt går som planlagt. Vi ville
gerne have haft sovet længe, men en skræppende papegøje i hotellets gårdhave
forhindrer os i det, og får os ud af fjerene allerede ved 8 tiden.
Vi pakker vores vasketøj sammen og
tager det med hen til vaskeriet på vores vej ud i byen, hvor vi snart efter sidder på en
fortovsrestaurant og spiser lækker morgenmad.
Her møder vi Gunilla, en dansk
antropologistuderende, som i øjeblikket er i erhvervspraktik i en lille landsby, San
Miguel, 7 kilometer oppe ad floden.
Mens vi spiser fortæller hun om landsbyen og om et projekt, der søger at få
øko-turister til at vælger at rejse til landsbyen.
Tidligere levede byboerne af og i amazonejunglen, |
hvor de jagede dyr, fiskede og var et med
naturen. Men siden 1995, hvor området omkring Beni floden blev lavet til nationalpark,
har de lokale haft andre og sværere forhold at leve under. De blev forbudt at jage i
junglen/nationalparken, og deres levegrundlag blev fra den ene dag til den næste
fuldstændig taget fra dem, uden et alternativ.
Nu har folkene i samarbejde med
hjælpeorganisationer fundet ud af, at der er indtjeningsmulighed ved turisme. Derfor her
de bygget nogle hytter, en restaurant m.m. i håb om at kunne få den del af turisterne,
som besøger Beni nationalpark, til at komme til deres landsby. Om det vil lykkes er en
anden side af historien. Lige nu er projektet fortsat i opstartningsfasen, og vil først
blive nævnt i næste udgave af Lonely Planet Bolivia. Hvad der derefter vil
ske, og hvordan de oprindelige folkeslag fra Amazone |