Mandag 2/6-2003
Normalt tager turen fra La Paz til
Amazonejunglen 18 timer i lokal bus, hvor liv og lemmer hænger i overvejende livsfare på
grund af den vanvittige kørsel og de ofte fulde og trætte chauffører, men vi kører
langsommere, så vi mangler stadig mange kilometer og rigtig mange timer, da vi står op

|
omkring kl.06.00, og forlader hotellet i Caravani, hvor vi har
overnattet. Det er
stadig tusmørke, og junglen er kun langsomt ved at vågne. Det ser flot ud, skyerne
hænger lavt i de grønklædte bjerge, og fuglene flyver søvnigt fra træernes kroner,
når vi nærmer os i bilen.
Omkring frokost når vi til en lille
by. Den er så lille, at den end ikke har et navn. Men der holder mange lastbiler parkeret
foran en restaurant, bl.a. én fra Arnold P. Løgstrup. Hvordan den er endt her i Bolivia,
aner vi ikke!
Vi stopper også og går ind for at spise. På restauranten har de en lille baby
næsebjørn som husdyr. Dens mor er død, og nu tager ejeren af restauranten sig af den.
Den ser sød og sjov ud. Ingen af os har tidligere set en næsebjørn, og chancen for at
komme til at holde og klappe den, |