Lørdag 31/5-2003
Da vi vågner og kigger ud af vinduet,
kan vi se, at hele gaden foran hotellet er spærret. Det bugner med grøntsager, frugter,
pasta og ris i sækkevis og kød.

|
Vi skynder os at tage tøj på for at gå
ud at kigge på de farvestrålende gader og de spændende mennesker, der er i fuld gang
med noget så dagligdagsagtigt som at handle.
Som vi går rundt på markedet, hvor stort set alt handles, opdager vi, at det ikke kun er
gaden foran vores hotel, der er spærret. Det er alle gaderne i det kvarter, hvor vi bor.
Vi går længe rundt på markedet. Vi synes, at det er interessant at gå omkring og
kigge, selvom vi ikke skal have noget. Efter en rum tid på det almindelige marked, går
vi hen på Heksenes marked for at kigge, inden vi går tilbage til hotellet.

|