datteren på 4. De er flinke, men
medinddrager os ikke i deres gøremål. Vi er der bare.
Vi sætter os i den lille gårdhave og kigger på, mens Annamarias mand på maskine
broderer et

|
flot sort sjal, inden han finder sin guitar frem og begynder at
synge for os. Dagen
snegler sig af sted, sidst på eftermiddagen mødes vi med de andre turister, og på deres
fortællinger kan vi hurtigt regne ud, at vi er blandt de mere heldige, hvad angår
familierne, som vi er blevet tildelt.
Ved 20-tiden skal der være fest! Til
ære for turisterne holder beboerne på øen fest hverdag! Jeg får lov til at låne noget
af Annamarias traditionelle tøj, som jeg tager på ud over mit eget tøj. Det er bidende
koldt, og traditionelt tøj består kun af skjorte, nederdel og sjal!
Vi går op til skolen, der om aftenen
fungerer som gildesal. Orkestret er allerede begyndt at spille. De spiller traditionelt
sydamerikansk musik, og det lyder godt. |