Fredag 16/5-2003

Jeg er meget træt, da vi bliver vækket med te på sengen tidlig morgen.

Vi når at pakke vores ting sammen og sidder i

spiseteltet og spiser morgenmad, da regnen atter bryder løs.
Selvom vi trækker tiden hjælper det ikke. Vi må finde regntøj frem, og mens regnen stille siler ned, sætter vi kurs op mod dagens først pas i 3990 metres højde.
På vejen op stopper vi ved nogle gamle inkaruiner, men interessen for at høre om stedets funktion er ikke så stor. Det er vådt, koldt og hårdt at være os lige nu. Bent er sur, han hader regnvejr, så inden længe finder vi tre andre på, at det er sjovt at drille ham.
Til Bents held stopper regnen snart efter, og mens solen langsomt begynder at skinne fra den skyede himmel, dukker også et smil op på Bents ansigt.

Mens vi fortsætter opad passerer vi to små bjergsøer. Solen er langsomt begyndt at få overtaget og bag os har vi en flot udsigt til gårsdagens ”døde kvinde”, som hedder således,