venten og fumlen rundt i Cuzco downtown er vi omsider på vej.

Vi når ikke meget længere end 60 kilometer, før bussen går i stykker. Alle i bussen får at vide, at vi skal stige ud, bussen skal på værksted, og det vil tage en halvtime.

Efter næsten halvanden time bliver vi atter samlet op og kan køre de sidste kilometer ud til 82 kilometer stedet, hvorfra vores inka-eventyr skal starte.

Vi er næppe ude af bussen, før porterne har arrangeret frokost til os. Vi er i alt 9 turister i vores gruppe. to fra Canada, en fra USA, en fra Peru, en fra Schweiz og så selvfølgelig os fire fra Danmark. Der skulle være en porter pr. person til at bære mad, telte, borde, stole ect. samt vores private porter, der skal bære vores ting, men det

er der ikke.

Hverken Poul eller jeg er indstillet på at skulle bære noget andet end fotoudstyr, slet ikke jeg med dårlige knæ, netop derfor havde vi på forhånd betalt og lejet en porter i Cuzco.