silhuetter af små menneskeskikkelser.
Vi følger flodsænkningen for de næste par kilometer. Mens vi går, har vi rig mulighed for at iagttage landskabet og den enestående natur ved Franz Josef. Selvom gletsjeren her ligger mindre end 30 kilometer fra Fox gletsjeren, så er der stor forskel på de to. Langs dalen ved Franz Josef er der langt mere grønt og frodigt, store vandfald falder ned langs bjergsiderne og tegner et perfekt billede.

Efter at have kravlet over endnu et par hegn, besteget bjergsider ved at benytte de organiserede tures stiger og overset yderligere en snes advarselsskilte, er vi fremme ved gletsjeren. I modsætning til gletsjeren ved Fox, hvor vi kun kunne komme foran isen, er vi nu højt oppe på gletsjeren, og har en fantastisk udsigt. Alt omkring os er hvidt -og koldt, og vi ved, at vi ikke burde være her alene, så vi bliver ikke

Foto5-24-03-2003.jpg (17209 bytes)

længe, inden vi atter går tilbage til bilen.
Det meste af dagen er gået, da vi kommer tilbage til bilen og kan begynde på dagens kilometer ræs. Vi mangler godt 150km. inden vi kan slappe af og sove, men vi har haft nogle flotte naturoplevelser og gode gåture i løbet af dagen, så det er ok.

Klik her for at komme til forrige dag

Klik her for at komme tilbage til kalenderen

Klik her for at komme til næste dag