sandklitterne tilbage til bilen.

Efter en hurtig morgenmad er vi klar til at udforske mere dyreliv. Den hjælpsomme dame fra vores overnatningssted har nemlig også fortalt os, hvor vi kan se søløver på tæt hold.

En lang gåtur venter os. Men vi er beredte.
Vi går et par kilometer gennem et lyngagtigt område, inden vi når ned til stranden. Her får vi nærmest et chok. Midt på stien lige der hvor lyng og sand mødes ligger en kæmpe basse af en han søløve. Han er enorm, men gider næsten ikke at flytte sig. Han er kravlet op på land for at slappe af, og gider ikke agere fotomodel for os.
Vi tager et par fotos alligevel, en ufotogen søløve er jo bedre end ingen søløve, inden vi begiver os ned ad stranden med retning mod syd, hvor damen har forklaret os, at vi vil finde en koloni af søløver.

Og minsandten om ikke den venlige dame endnu engang havde ret. Et par kilometer ned ad stranden finder vi så mange søløver, at vi fuldstændig overvældes, og det bedste af det hele, her er vi igen de eneste mennesker, her er ingen hegn, guide, turister. Kun os og søløverne.
Det tager os noget tid at vænne os til de store dyr. De er meget store, og vi har dyb respekt for dem. For selvom de ser dovne og dvaske ud, som de