Fredag 21/3-2003

Vi er trætte, da vækkeuret ringer, men vi vil meget gerne ud at se de Yellow-eye pingviner, der holder til nær Dunedin.
Damen, der er maneger der hvor vi har overnattet, har fortalt os, hvor vi kan køre hen for at se pingvinparade tidligt om morgenen, når pingvinerne går ud for at jage fisk til deres unger ved solopgang.
I ly af nattens mørke begiver vi os hen ad stranden mod det punkt vi har fået udpeget på vores lille håndlavet kort. Det er bidende koldt, vinden blæser ind over land fra øst og det er tydeligt at mærke, at den arktiske vinder er på vej! Langsomt, som vi nærmer os vores destination, begynder solen at titte frem. Men der er stadig intet syn af pingviner.
Vi følger stien og kravler op i klitterne, pludselig, blot 1 meter fra Poul, står en fuldvoksen pingvin

og kigger forskræmt på os. Den er godt 50 cm høj, iført kjole og hvidt med en lille fin gul maske rundt om øjnene. Inden vi når at finde vores