Torsdag 28/11-2002
Gennem Henrik har vi fået kontakt til
den agent, som MAERSK plejer at benytte i Perth/Fremantle, og vi har aftalt at mødes med
han i dag. Kontoret ligger ved lufthavnen helt inde ved Perth, men Jeff har stadig ferie
og tilbyder at kører os, hvilket er meget pænt af ham, der er en hel times kørsel hver
vej!
Vi finder nemt frem til kontoret og
vores agent. Han får vores Carnet, som han siger, at han skal bruge, og mens vi udfylder
en custom-form for indhold af containeren, tjekker vores agent med shipping bureauet, at
alt er ok.
Alt ser ud til at være i fin orden,
men agenten kan ikke sige noget om, hvornår vi kan få vores bil, det afhænger af,
hvornår skibet anløber Fremantle og hvornår landinspection og custom har tid til at |
behandle containeren. Men agenten lover at
ringe og give os besked.
Fra kontoret kører vi ind til Perth.
Jeff vil gerne vise os Vest Australiens hovedstad. Første stop gør vi i Kings Park, der
er en kæmpemæssig park anlagt på toppen af nogle høje bakker i udkanten af byen.

|