Folkene har alt herude, de har bygget
skoler, hospitaler, forretninger, restauranter, politi-og brandstationer og sågar
tankstationer, så taxibådene kan få tanket.
Men selv om vand omgiver de spinkle træhuse til stort set alle sider, er brande
almindelige i vandbyen, og for blot få dage siden gik det ud over 800 personer, der nu er
hjemløse efter deres huse brændte fuldstændig væk.

Tilbage på den modsatte flodbred, hvor
alt virker kedeligt og uden megen sjæl, sætter vi os ved en |
pæn cafe og drikker en kop kaffe, mens vi
funderer over, hvorfor befolkningen til stadighed bor i floden på træpæle i træhuse!
Vi går tilbage til hotellet, hvor vi
kan nå et forfriskende bad, inden vi skal være i lufthavnen sidst på eftermiddagen. Vi
har fået ændret vore flybilletter og tager af sted en dag tidligere end planlagt. Vi vil
hellere til Sabah, måske kan vi nå at komme ud at dykke!?
I lufthavnen går alt smertefrit, og omkring kl.16.30 kan vi atter sætter fødderne på
malaysisk jord. Nu skal vi bare finde et hotel og arrangere dykning! |