Mandag 5/8-2002

Vi bliver vækket kl.7.30, fuglene synger, cikaderne larmer, og  morgenmaden er klar og serveret.

Vi kravler halvsøvnige ud af bioarken, en ny dag på jagt med medicinmanden i junglen venter.
Da alle er klar til afgang, går vi. Det er blevet besluttet, at vi vil gå tilbage til samme lejr i aften for at overnatte samme sted. På den måde undgår vi, at slæbe os en bukkel til, da vi jo kan efterlade langt det meste i lejren.

Vi går over bjerge, gennem bifloder rundt om vandhuller hele tiden fuldstændig omkranset af tæt tæt jungle.  Jagten er sat ind, og samtlige antenner er slået ud. Med et stopper medicinmanden, han har fået færden af et eller andet. Poul og jeg står spændte og iagttager hver en lille bevægelse, så nervøse for at forstyrre, at vi end ikke tør flytte på os, end sige trække vejret. Pludselig kaster medicinmanden med høj hastighed en halvstor pind op mellem grenene på et tæt kronet træ! Vi undrer os, for vi kan intet se, skønt vi står ganske tæt ved. Først da et søvnigt