med at se på bavianer, gentager gårdagens uvejr sig. Det regner i lårtykke stråler, mens det lyner og tordner i det fjerne. Vi har naturligvis glemt vores parably i bilen, og ender derfor med at vælge at studere bavianer i yderligere en times tid, da det er det eneste sted, hvor vi kan stå uden at blive våde!

Da regnen så småt er ved at stilne af, skynder vi os hen på en nærliggende restaurant, hvor vi spiser, mens vi venter på, at regner stopper helt.

Det har nu sine fordele med et godt og grundigt regnvejr, luften er ren og klar, og temperaturen langt mere behagelig nu, hvor uvejret er ovre. Vi fortsætter rundt i haven, til vi er segnefærdige. Jeg er så træt, at jeg ikke orker at se flere dyr, men Poul vil ned i børnezoo for at fodre geder med nogle solsikkefrø, som et par singaporeanere gave os, mens vi ventede på tørvejr hos bavianerne.

Hele dagen er gået, og vi er begge mættet af indtryk. Vi har set nok af Singapore for denne gang, nu er det bare om at komme til grænsen og se om de vil stemple os ud, selvom vi har ”glemt” at køre til automobilorganisationen og få dem til at stemple på vores Carnet.

Ved grænsen går alt heldigvis som en leg, beløbet på Autopasset, som vi indbetalte på 7-eleven i går, stemmer på ørene, og inden længe er vores carnet og pas stemplet, og vi er atter i Malaysia.