korrekte vinkel med tilpas meget fart på, og hele tiden skal man holde øje med bolden. Efter de første par forgæves forsøg på at ramme boldene, må jeg medgive Helle, at golf faktisk ikke er så let igen.

Tilsammen skyder vi 200 bolde ud over den grønne nyslået drivingrange, men ingen af mine skud når ud over 50 metermærket. Poul derimod har noget bedre tjek på tingene, og får sine slag godt placeret, så boldene flyver af sted.

Heldigvis går det bedre senere på dagen, da vi går hen på putting greenen for at prøve en anden vigtig del af golfspillet, - at skyde boldene i hul. Her laver vi en lille konkurrence, selvfølgelig vinder Henrik med færrest slag, men Poul klarer sig nu også ret godt. Helle og jeg kæmper indædt om æren af at få sidste pladsen, men alle har vi det sjovt, og Poul og jeg må indrømme, at vores

forudindtagede holdning til spillet er meget forfejlet, det er nemlig slet ikke spor let at spille golf!

Efter et par timer på golfbanen kører vi hjem for at hente pigerne, så vi sammen kan tage ud for at spise frokost. Vi spiser på en lokal restaurant, som Henrik har fået anbefalet af nogle arbejdskollegaer, her serverer de noget meget lækkert og traditionelt mad, der smager himmelsk. Godt mætte fortsætter vi ud til Bukit Cahaya Sri Alam Agricultural Park. Her går vi hen til dyreparken, hvor vi kigger på aber, skildpadder, kæmpe køer, heste, hjorte og fugle, inden vi udfordrer skæbnen på den 1,5 km lange hængebro. Det er ikke let med to små piger på en hængebro, men Sarah sidder kongeligt og sikkert på skuldrene af Henrik, og Sofie klarer flot at gå på broen med Helle i hånden. Sofie er ikke det mindst bange og upåvirket af højden at gå hele