Torsdag 18/7-2002

Så er turen kommet til mig! Jeg ligner den kvindelige udgave af Frankenstein! På grund af det meget sol som vi fik sammen med David i Krabi, da vi forsøgte at lave hans gummibåd om til en Ubåd, skaller jeg i hele ansigtet. Jeg har vabler på hele underlæben og som om det ikke er nok, så er det efter 14 dage lykkes Poul at smitte mig med øjeinfektion!!!!!! Jeg har mest af alt lyst til at grave mig ned til det hele atter er ovre, men sådan fungerer tingene jo ikke.

For at være sikre på, at det ikke er min øjensygdom irititis (regnbuehindebetændelsen), der er brudt ud, tager vi på hospitalet. Vi vælger at tage på det lokale hospital i Shah Alam, da det kun er 5 minutters kørsel fra Helle og Henrik, hvorimod Øjenlægen i Kuala Lumpur er 30 minutter hver vej! Begge hospitaler står alligevel

på listen, som vi fik fra ambassaden.

På hospitalet konstaterer lægen, at det blot er samme infektion, som Poul har. Jeg bliver udstyret med medicin og strenge instrukser om, at jeg skal dryppe øjne de næste 3 uger!!

Typisk. Nu er vi her hos Helle og Henrik og skulle rigtig hygge os, og så ender vi begge med at blive syge og jeg ligner en, der har været udsat for hustruvold! Ret kedeligt.

Men Helle og Henrik tager det meget pænt, og opfører sig som om man næsten ikke ser min sårfyldte læbe og vores røde irritable øjne, der får hele hovedet til at se skævt ud!

Tilbage hos familien Grandhøj Pedersen spiser vi endnu engang lækker dansk mad og drikker udsøgte rødvine, inden vi kaster os over vores