Lørdag 13/7-2002
Sammen med David sætter vi kursen
sydover. Vores visum udløber i overmorgen, og skønt David vedblivende lokker for at få
os til at forlænge vores ophold i Thailand, så har vi besluttet os. Vi er her kun til og
med den 15. og så skal vi videre uanset hvad.
Vi stopper i Krabi, hvor vi finder en
stor grøn plæne, hvor vi kan campere, inden vi går en tur langs stranden. Bedst som vi
trasker af sted langs stranden, kommer Poul pludselig i tanker om, at det er vores bryllupsdag
eller mere korrekt 6. Års dagen for vores første møde.
Det mener David, at vi sammen skal
fejre med friskbagte vafler i hans lastbil, og således ender det med, at vi lærer ham,
at øl i vaffel/pandekagedej er en udsøgt delikatesse, og |
at vafler med is, blot gør vaflerne endnu bedre! 
|