Fredag 21/6-2002

Vi mødes med Iris, David og Travis til morgenmad, inden vi går tilbage til hotelværelset for at få arbejdet på hjemmesiden. Vi er en hel måned bagud, og selv om meget af skrivearbejdet blev gjort i Burma på vores lille Psion-computer, så tager det alligevel lang tid at sætte op, rette og finde billeder.

Dagen forsvinder, mens vi knokler for at indhente det forsømte, vi vil gerne have hjemmesiden opdateret inden vi atter begiver os af sted fra Bangkok, så der er jo ikke andet for. Desuden har Iris og David problemer med deres lastbil, meget er begyndt at gå i stykker for dem, så de har travlt med at skulle have det ordnet, inden de skal videre fra Bangkok.

Vi mødes alle sammen igen til aften for at gå ud og

spise. Efter maden finder Iris og jeg på, at vi skal hen på en af de mange skønhedssaloner og have ansigtspleje, Iris har aldrig prøvet det, og det kunne være meget sjovt med lidt tøsesjov alene uden Poul, Travis og David.

Foto1-21-6-2002.jpg (16642 bytes)

Klik her for at komme til forrige dag

Klik her for at komme tilbage til kalenderen

Klik her for at komme til næste dag