Onsdag 19/6-2002
Da vi drejer om hjørnet ved vores
hotel kommer iris, David og Travis gående. Vi har gennem de sidste par dage haft email
kontakt, og har givet dem vores adresse. Det er dejligt at se dem igen. Det er første
gang siden Bangladesh, at vi ser David, men han ligner sig selv. Det samme gør Iris og
Travis.
Der er meget vi gerne vil tale om og
fortælle hinanden, så sammen går vi ud for at spise. Vi hygger og sludrer det meste af
formiddagen, men er nødt til at stoppe, for vi har travlt med at forberede foredraget til
i morgen. Vi beslutter derfor at tage tilbage til hotellet for at arbejde, så vi kan
tilbringe aftenen sammen.
Poul og jeg vil gerne tage Iris og
David med hen for at spise dansk smørebrød på Admirals Pub & |
restaurant efterfulgt af Bowling. Og det
er de helt med på.
Vi mødes derfor igen kl. 17.30 ved
vores hotel, og tager sammen en taxi til Sukumvit, hvor vi spiser lækre smørebrøds
madder med snaps og Carlsberg øl til, mere dansk kan det næppe blive. Det er længe
siden iris og David har fået så god mad, og selv om vi fik dansk smørrebrød i går til
middag, da vi havde møde her på restauranten med Niels og John, så er også vi ved at
dåne over den vidunderlige smag.
Vi hygger os rigtig god og har en sjov
aften med Bowling og al for meget alkohol, men det er jo heller ikke hver dag vi genser
gamle venner, så tømmermændene glemmer vi alt om indtil i morgen, når arbejdet atter
kalder. |