veksle tilbage til almindelige US med tab til følge.

På markedet beslutter vi os dog hurtigt, kurstabet ved at veksle igen er for stort, så vi ender med at købe souvenirs. Men efter timers shopping er markedet ved at lukke, og vi har stadig 100,- burmesiske dollars tilbage, svarende til godt 800,- kr. hvis vi handler for dem, og kun 650,- kr. hvis vi veksler dem!

Vi bliver derfor enige om, at vi må handle mere i morgen, og slutter vores shoppingtur af med en tur på pizza-bar, hvor vi spiser hvidløgsbrød og pizza, mens vi drikker cola og ser Mr. Bean i fjernsynet.

Det er så dejligt, at vi ender med at bestille to medium pizzaer, selv om vi slet ikke kan spise dem, men maden her i Burma har ikke været den bedste for at udtrykke det lidt diplomatisk, og de sidste 14 dage har vi begge drømt om igen at få

noget civiliseret junkfood!

Tilbage på hotellet falder vi i snak med Iain og et par andre turister. Iain er ¼ burmesisk og er her i landet for at besøge familie, men han skal rejse videre til Bangkok på søndag, med samme fly som vi.

Han er flink, sjov og hyggelig at være sammen med, så vi ender med at aftale, at vi skal tage sammen på markedet i morgen.

Klik her for at komme til forrige dag

Klik her for at komme tilbage til kalenderen

Klik her for at komme til næste dag