Tirsdag 11/6-2002
Skønt det blev sent i går, er vi oppe
allerede kl. 5.00 for at se solopgangen. Jeg er meget træt, og at cykle ad de støvende
og tilsandede offroad stier rundt for at se solen stå op er hårdt.

Vi kører rundt og ser på templer til
langt op af formiddagen, det er hyggeligt, og temperaturen er |
langt mere behagelig nu i forhold til den
varme middagssol, som venter os senere på dagen. Vi kører tilbage til hotellet for at
spise morgenmad/frokost, slappe af og sove i et par timer, mens solen er stærkest og
varmen værst, inden vi atter tager hver vores cykel og kører ud for at se flere templer.
Ved et af de større templer møder vi
en mand. Han har side om side med de mange souvenir butikker bygget verdens mindste farve
laboratorium. I en lille trækasse på ca. 1.2m x 1.5m fremkalder manden negativer og
laver farve billeder af turister, som besøger templet.
Vi kan næppe tro vores egne øjne. Poul er dybt fascineret over mandens mini lab. og vi
bliver enige om, at vi simpelthen må lade os fotografere af den gamle mand. Han tager
billeder af os med et kamera, der ligner noget fra et fortidsmuseum, inden han kravler ind
i den lille kasse, hvor han |