er de billigere. Han følger os på vej, for at vise os den hurtigste genvej. På vejen dertil falder vi i snak. Manden er flink, høflig og meget hjælpsom uden at være det på en anmassende eller ubehagelig måde. Først da vi har talt om stort og småt i 10 minutter fortæller han, at han er guide og gerne vil hjælpe, hvis han kan. Vi mangler stadig at veksle penge og spørger Toe, som guiden hedder, om han kender et sted, og hvad kursen er. Kursen er ikke vanvittig god, men den bedste vi er blevet præsenteret for idag, så vi går med tilbage til Downtown, hvor vi får vekslet 50US$ i baglokalet hos en urmager.

Toe tilbyder os, at fortælle om landet, highligts, busser, hoteller ect, hvis vi har tid, og vi bliver enige om, at det nok vil være en god ide. Vi går sammen hen på en restaurant, hvor Toe over en kop kaffe i timevis fortæller, tegner, forklarer og giver og visitkort til folk han kender i de

forskellige byer rundt om i Burma.

Timer senere tager vi sammen ned til selv samme bus/togstation, som vi mødtes ved, Poul og jeg vil nu ikke længere starte med at rejse til Pyay, vi vil til Inle Lake efter at have hørt Toe fortælle. Men vi kan ikke få billetter til hverken imorgen eller overmorgen, første direkte bus er den. 30/5. Vi kan tage af sted den 29/5, men det vil sammenlagt tage længere tid end at vente en dag, da bussen den 29/5 ikke er direkte.

Toe hjælper os med at få booked billetter til den 30/5, inden vi skilles med aftale om at mødes næste morgen for at tage på en heldags guidetur i Yangon og omegn.