Efter et besøg hjemme hos manden, der lever med sin kone og deres lille søn i et bræddeskur på blot 3 kvadratmeter, uden møbler, madras eller elektricitet, tager vi tilbage til venskabsbroen. Vi har lyst til at se mere, men skal tilbage for at få vores thai-stempler i passene inden immigrationskontoret lukker, hvor vi gerne vil have forlænget vores visa, så vi kan køre til customhouse og få forlænget vores bilpapir.

Vi får uden problemer vores sædvanlige 30-dages visa hos paspolitiet, og fortsætter med det samme videre til immigrationskontoret. Men her har piben fået en anden lyd siden vi var der for blot 5 dage siden. Nu hverken kan eller vil officeren stemple vores pas og give os yderligere forlængelse på de 10 dage, som han havde lovet os. Uanset at vi hælder vand ud af ørene, bliver vrede og kræver at tale med bossen himself, hjælper det lige lidt. De har besluttet sig, de vil