mark, hvor der står omkring 20 elefanter
i alle størrelser. Vi stopper og går derind for at tage billeder. Elefanterne tilhører
et elefantcenter og står desværre alle sammen bundet. Vi kigger længe på dem, de er
meget smukke. Siden vi første gang så elefanter i Indien for snart halvandet år siden,
har vi været helt vilde med disse mægtige dyr. Desværre er det langt fra alle steder,
de bliver behandlet lige godt, og vi kan nu se, at de elefanter, som vi så i Indien,
bestemt har været blandt dem, der har haft det bedst.

|
Vi fortsætter mod syd, og kommer et par
hundrede kilometer inden vi når til Mae Sot, til at køre få meter fra den burmesiske
grænse. Det er kun en ca. 10 meter bred flod, der skiller os og resten af Thailand fra
Burma. Det er blevet sent, men jeg er ikke meget for at overnatte her mild sagt på
grænsen til Burma, der går mange rygter om narkosmugling og uroligheder i området, så
vi beslutter os for at køre hele vejen til Mae Sot, selv om det for længst er blevet
mørkt.
I Mae Sot er vi heldige at finde et
dejligt Guest House med nogle vidunderlige rum til meget billige penge. Det er det bedste
værelse vi har haft siden
jeg kan slet ikke huske hvornår!!!!! |