Onsdag 8/5-2002

Det er med vemod, at vi kører fra vores dejlige campingsted ved vandfaldet. Vi har haft det sjov, slappet af og ordnet en masse løse ender, men nu er det på tide at komme videre. Vi ved begge inderst inde, at selv om Laos er et vidunderligt land, så kommer vi ikke tilbage til dette sted, for verden er stor, og der er endnu mange steder, som vi endnu ikke har oplevet.

Vi kører til Vientiane, hvor vi stopper ind ved bageren, inden fortsætter på internettet. Her får vi læst og svaret emails, inden vi sætter kurs mod grænsen og Thailand.

Utroligt, men den største og mest velordnede grænse i den nordlige del af Thailand er tilsyneladende også den mest besværlige at krydse. De vil have, at vi skal udfylde og

underskrive nogle papir på bilen, som vi aldrig udfylder ved de thailandske grænser, og jeg er skeptisk. Det kommer derfor til at tage meget lang tid, inden vi er færdige med formaliteterne og kan køre ind i Thailand, for tolderne hverken kunne eller ville forklare os, hvad papirerne er til. Men underskrives, det skulle de!!!!

Vi vil mod nord for at se den smukke natur og de mange stammefolk, så vi følger Mekong floden, og mens vi kører og kigger over på Laos på den modsatte bred, glæder vi os over at vejforholdene nu atter er meget gode, og at vi kan køre stærkt.