Tirsdag 12/3-2002

Omgivet af et gabende stort sort hul kaldet tomhed vågner vi op på vores hotelværelse. Vi savner vennerne, der om få timer vil lande i Danmark. Det er så mærkeligt at de ikke længere er her.

Formiddagen forsvinder, mens vi sidder og sumper foran vores computere i forsøg på at få opdateret hjemmesiden. Men billederne fra ugen der gik, og teksten der skal skrives for at fuldføre missionen, minder os konstant om de herlige stunder vi sammen med Franz og Mette har haft.

Heldigvis har vi en aftale med Donna og Ian Martin senere på dagen, og det tvinger os til at komme videre og ikke bare sidde på vores hotel og kigge opgivende på hinanden.

Vi mødte Donna og Ian Martin i Luang Prabang, Laos i december/januar. Siden har vi haft kontakt via emails. De er fra henholdsvis Skotland og England og arbejder i Thailand. Donna er læge og arbejder som repræsentant for Kimberly-clark i Sydøstasien. Ian er ingeniør og har været med til at designe de mere 100km. expressveje, der flot og imponerende snor sig i luften over Bangkok centrum.

Parret bor i Bangkok på 13. år, her har de deres arbejde, deres venner og det er også her at begge deres børn er født og opvokset.

Da vi ankommer til den del af Bangkok hvor Donna og Ian bor, kan vi tydeligt se på butikkerne og husene, at det er her de mere velstillede familier bor. Donna fortæller da også kort tid senere, at stort set alle udlændinge, journalister, ambassadefolk, læger m.m. bor her.