Lørdag 9/2-2002
Vi er blevet trætte af at vente på
Dietmar i Phnom Penh, så vi har bestemt os for at køre en tur sydpå til Sihanoukville.
Det er den eneste containerhavn i Cambodia, og også den eneste by med sandstrand,
hoteller og badeby stemning, så vejen skulle efter sigende være god.
På vej ud af Phnom Penh kommer vi ikke
langt, før vi pludselig har en politimotorcykel med blink kørende på vores venstre
side. Betjentene har travlt med at vinke os ind til siden, og vi får travlt med at låse
bildørene indefra.
Den ene betjent kommer hen mod os, og
forsøger at forklare at vi ikke måtte dreje til venstre oppe i det store kryds, hvor vi
netop svingede.
Poul protesterer, for vi har begge tydeligt set det store "motorvejsskilt", som
hænger over vejen og |
angiver retningen mod hovedvej 3 og 4, netop der, hvor vi
svingede. Politimanden forsøger atter at
forklare at vi ikke må dreje til venstre, og Poul fastholder stædigt, at det store skilt
havde en tydelig pil i retning til venstre mod vej 3 og 4.
Der går ikke længe inden betjenten opgiver at diskutere
med Poul og på sin mappe tegner et højresving-forbudt-skilt, hvortil Poul endnu engang
stædigt fastslår, at han godt måtte dreje til venstre, og at det skilt betjenten har
tegnet, er et højre- og ikke venstresving-forbudt-skilt! Efter at Poul har gentaget sig
selv flere gange, opdager betjenten, at han har lavet en fejl. Nu vil han have Pouls
kørekort, men Poul, der stadig sidder i bilen med ruden kun rullet 5 cm. ned, nægter at
udlevere kørekortet til betjenten, der arrigt beordrer os til at køre med tilbage til
vejkrydset |