kører vi tilbage langs floden med retning
mod syd, for at komme til Kampong Cham og overnatte på samme hotel som i går.

Den østlige side af Mekong floden er
mindst lige så vidunderlig og flot som den vestlige del, vi hidtil har kørt på.
Ligeledes her stopper vi mange gange for at tage billeder. Naturen er storslået og
menneskerne, som vi møder er venlige. I de små landsbyer, som vi passerer, hilser og
vinker folk glade, når vi kommer kørende, og ofte sker det, at |
kvinderne begynder at klappe, når de
opdager at jeg er af samme køn som de, men kører på en stor motorcykel.
Bedst som vi kører ad de små
snørklede og støvede veje langs floden, kommer vi med et ind lige midt i et bryllup. Et
stort telt er sat op og flotte borde er dækket op til fest. Vi er begge ved at tabe
såvel øjne som mund. Her kommer vi kørende ude midt i absolut ingen ting, og så står
den ene unge og smukke kvinde efter den anden i vidunderlige balkjoler med håret sat flot
op og ligner en gudinde. Det er komplet umuligt at se, hvem af disse skønheder, der er
bruden, alle uden undtagelse ligner nogen, der skal til hofbal. Beskidte og svedige som vi
er falder vi helt uden for, og vi vælger derfor at takke pænt nej til invitationen om at
komme med til bryllup og nøjes med at tage billeder af skønhederne, inden vi atter
kører videre. |