Søndag 3/2-2002

Vi er sent oppe, og desværre ikke klar til at køre videre før klokken er 10.00! Med tankene fuldt tanket og med flutes, ost og vand i bagagen er vi klar til endnu en dag op langs Mekong floden. Det er en flot men også meget anstrengende tur, mange steder er den støvede vej forvandlet til en dyb sandkasse på grund af det tørre og varme vejr, og det er hårdt og svært at holde motorcyklen. Poul der er en del mere vild og ”drenget” end jeg, synes at det er for sejt at køre rundt i det dybe sand, og mærke hvordan motorcyklen skrider fra side til side under os. Så han pjatter rundt og fjoller glad omkring i det til tider 20 cm dybe sand. Jeg har mere end nok at gøre med at holde balancen og koncentrere mig om at få motorcyklen til at køre fremad uden at grave sig ned eller vælte.

Foto3-3-2-2002.jpg (12729 bytes)

Som timerne går bliver jeg dog også mere fortrolig med sandkørsel, og inden længe kan jeg holde trit med Poul.

Det er varmt, solen bager fra en skyfri himmel, og skønt vi begge synes, at det er sjovt at køre offroad, så bruger vi en hel del energi.

Klik her for at komme til forrige dag

Klik her for at komme tilbage til kalenderen

Klik her for at komme til næste dag