endnu en lille by med et ugentligt marked
for stammefolk. Vi når godt halvvejs, da jeg pludselig

|
kommer i tanker om, at vores pas ligger på
hotellet i Sapa.
Irriterende, men tilbage går det, mens
vi sidder og ærgrer os over, at vi har glemt dem. Vi plejer aldrig at efterlade vores pas
i receptionen på hoteller, men her i Vietnam har vi intet valg. Det gode gamle
kommunistiske styre med den marxistiske-leninistiske tankegang skal nok sørge for det.
Alle udlændinge skal nemlig registreres hos det lokale politi, og hvis politiet pludselig
skulle få lyst til at tjekke gæsterne på diverse hoteller, så skal de se passene. Er
passene ikke i receptionen venter der store problemer!
Vi får vores pas fra hotellet og kan
endnu en gang køre ned fra de 1100 meters højde og videre til Bac Ha. Godt 30 kilometer
før Bac Ha stoppes vi af to meget desperate hollændere. De er ligeledes på vej til
byen, men har ikke nerver til at fortsætte |