Onsdag 9/1-2002

Vi giver Hanoi endnu en chance og bliver en dag længere. Det kan ikke være rigtigt at har er så forfærdeligt!! Vi nægter at tro på det og fortsætter ufortrødent rundt i Hanoi by med det store smil på læberne. Men vores positive sind, venlige gemyt og glade ansigter kan ikke ændrer vietnameserne.

Uanset hvad vi forsøger, og uanset hvor positive vi er nytter det intet. Til sidst bliver det for meget for os! Slukøret må vi konstatere, at vietnameserne er nogle værre energislugere, der absolut ikke har lært, at det kan være befriende opløftende med et lille smil i ny og næ.

Vi beslutter os for, at hvis det skal være så negativt at besøge landet, så vil vi sætte farten op og skynde os at se de seværdigheder, som her måtte være og så komme videre.