Jeg er på en og samme tid ved at brække mig men synes på den anden side også, at det er noget der skal kigges nærmere på. Vi går hen til familien for at studere de mange skåle på tættere hold. Der er 3 skåle fulde af små hvide mider, alle endnu levende! og jeg ved ikke hvor mange skåle fulde af diverse forskellige insekter. De har revet den ene vinge af kakerlakkerne, så de ikke flyver væk. De ligger nu hulter til bulter sammen med bænkebidere, frøer, tusindeben og flere eksotiske slags insekter som jeg ikke kender navnene på og som jeg bestemt heller ikke ønsker at sætte tænderne i, i de forskellige skåle og lider.

Vi ankommer til Vientiane sen eftermiddag og vælger at stoppe her for en kort bemærkning, så vi kan få opdateret hjemmesiden og få noget mad, inden vi fortsætter de sidste godt 100 km. til nationalparken og vandfaldet.