Mandag 3/12-2001
Bangkok here we come! taget
i betragtning af hvor hektiske og uoverskuelige Bangkoks gader kan se ud, når man
betragter dem på afstand, er det ganske forbløffende, så let det er at køre rundt i
storbyen! Vi finder ganske uden problemer hele vejen ind til centrum, hvor alle de
billigere hoteller ligger, men så holder det også op med at være let. At finde et hotel
til rimelige penge, som tilmed kan tilbyde en sikker P-plads til vores bil er noget nær
umuligt! Vi kører omkring i timevis for at finde et hotel, men den ene gang efter den
anden spørger vi forgæves. Tilsidst lykkes det umulige dog for os, og vi finder
overnatningssted samt sikker parkering lige i hjertet af Bangkok.
Nu er næste projekt at komme ud i byen
og finde et agentbureau, der kan skaffe os visa til Laos, Vietnam og Cambodia. Egentligt
kunne vi selv gå |
på ambassaderne, men fra andre rejsende
ved vi, at det blot er besværreligt og tilmed tager længere tid, end at få et
agentbureau til at ordne det for os. Priserne er tilmed ikke så slemme, i alt kommer vi
af med 4.600 Bath (godt og vel det samme som 900 kr.) for 3 express 1-måneders visa incl.
bureauets arbejdsløn.

|